Hvis du som jeg beskæftiger dig med – skal vi kalde det – selvudfoldelse gennem et kreativt udtryk, så kender du måske situationen: Man står med nogle idéer, et råmateriale, et grundstof. Det kan være hvad som helst. Men hver gang man prøver at forløse det kreativt, støder man panden mod muren.
Jeg er netop på vej ud af sådan en periode.Og jeg er glad for at kunne lægge trykket på UD. For sikke en omgang. Jeg tror ikke, jeg har prøvet så mange forskellige retninger, besætninger og udtryk af tidligere. Ingenting føltes rigtigt.
Idéen kom, da jeg begyndte at tænke over, hvordan et opvarmningssæt for De Eneste To kunne se ud. Det føltes mest ærligt og naturligt at performe alene. Så det besluttede jeg. På den måde kom sangene til at stå skarpere. Helt lavpraktisk er det også smartere at kunne tage rundt alene. Indspilninger går lettere end nogensinde før. Stilen er low key, musikken barberet ned til det absolut nødvendige dvs. vokal, guitar og måske et par understøttende elementer. Jeg går efter det antydende fremfor det udkrængende.
For nu blot et måbende kolon: Hvor kan man bare sjoske rundt længe og bygge tankekasteller op om stil, koncept, idéer og retninger – uden på nogen måde at komme fra start. Enten fordi man ikke agerer på sine drømme. Eller fordi det man så gør for at handle ikke føles sandt, rigtigt, autentisk. Langt om længe fik jeg fat i et hjørne. Det er egentlig helt lavpraktisk og indlysende i forhold til musikken: Hvad kan lade sig gøre, hvad er bedst for sangene, hvad vil blive stående efter koncerten/indspilningen er slut?
jonasbreum
Som koncertgænger til D.E.T var det en god oplevelse at se dig optræde.
Selvom jeg nok var yngre end gennemsnittet var jeg meget forbavset over lydniveauet fra de øvrige deltager, og deres evige trampen rundt. Men jeg syntes ikke det gik ud over din opvarmning af os der lyttede.
‘Fjende Min’ kunne jeg nyde uden at dvæle ved Kim Larsen og iøvrigt nyde dine sproglige finurligheder.
Mvh
Hej Morten
Tak for de rare ord – og da du jo er blandt dem, Simon K. samme aften kaldte “Københavns skarpeste knive” tillader jeg mig at blive helt stolt. Kan være vi ses igen derude.
Alt godt JB